Ny med PKU
Kære familie
I har lige fået et opkald, I aldrig vil glemme .Og det er helt naturligt, at I nu både er chokerede og kede af det.
For hvad er nu alt det her for noget?
Det var jo ikke sådan her, det skulle være, når den lille ny kom til verden.
Det sætter i den grad et skår i glæden at få at vide, at ens barn har en kronisk sygdom.
Udtrykket ”kronisk” harmonerer simpelthen ikke med ordet ”nyfødt”. Man kan få følelsen af, at barnet pludselig er fremmed for en, fordi det rummer noget alvorligt, man slet ikke kan se. Og man kan have stor medfølelse for den lille, fordi starten på livet ikke er helt og aldeles ukompliceret, som man drømte om.
Man kan føle taknemmelighed over, at ”det ikke var værre ” og høre sig selv sige: ”Det skal vi nok finde ud af”. Øjeblikket efter føler man afmagt over, at ens lille baby får en ekstra udfordring i livet; - en udfordring som fører en masse nye tanker med sig.
Tanker om konsekvenserne for hverdagen, fremtiden, overskuddet, familielivet, parforholdet, forhold til søskende osv. trænger sig på.
Det er helt normale tanker at gøre sig, ligesom det er naturligt at svinge mellem optimisme og pessimisme.
Vi håber, at I på disse sider, kan finde den information I har brug for.
Mød os evt. i vores facebook gruppe. Vi har alle været hvor I er nu.