Børnehave

Mange af de samme ting gør sig gældende, som ved vuggestuestart, men barnet er i 3-6 års alderen meget mere bevidst om at have PKU og være anderledes. Det kan være godt at snakke med barnet om det at være anerledes og at alle er forskellige og det kan være en hjælp for barnet at have et sprog til at forklare PKU for de andre børn og voksne.

Brug evt. bøger på biblioteket om at være anerledes xx og xx og forhåbentlig vores børnebog.

Børnehavevalg

Hvis man har valget mellem flere børnehaver.
Inden i vælger børnehave så snak om hvad der er vigtig for jer som familie. Er det vigtigste at der er madpakker? Eller er det vigtigere at der er nogen fra vuggestuen? Forskellige typer institutioner har fordele og ulemper.

Madpakke/madordning?

Madpakke – nemt, barnet er ikke ligeså anerledes, kan få ting med man ved de spiser.
Madordning – barnet bliver automatisk introduceret for nye retter fordi man prøver at matche de andres mad. Det kan være svært at matche de andres mad, meget energi til at finde på opskrifter. Får et varmt måltid mad midt på dagen, nogen PKU børn har svært ved at holde energiniveauet.

Er det vigtigst at institutionen er tæt på hjemmet?

Man har som PKUfamilie i forvejen en travl hverdag, det er ok at bruge det som argument for at man skal have en plads tættere på hjemmet.

Alm. børnehave/udflytter/idræt/andet?

Uanset hvilken børnehave I vælger er det vigtigt at I føler at i kan have tillid til stedet og til pædagogerne. Samarbejdet starter allerede inden barnet starter i institutionen. Det kan godt være et stort arbejde at vælge en børnehave og intoducere PKU og diæten for en masse mennesker, men det lønner sig, når hverdagen fungerer og man ikke føler at man skal bekymre sig om hvad der sker i børnehaven i løbet af dagen.

Det er vigtigt at få snakket med de ansatte forinden og få afstemt hvilke forventninger i har til børnehaven og hvilke forestillinger de har om det at have et PKUbarn i institutionen. Kennedy taler gerne med pædagoger hvis der er behov for det. I kan aftale om I kommer til et personalemøde og fortæller eller at i bare snakker med de pædagoger der har med jeres barn at gøre og så skriver et brev som de andre kan læse.

Det at få skrevet tingene ned gør at man minimerer risikoen for at der bliver ændret og tolket på ting man har sagt. Der kan nemt hænges en kopi op som vikarer og nye ansatte kan læse, og personalet har en baggrund at stille spørgsmål ud fra.
Det kan også være en fordel at skrive et brev til de andre forældre i institutionen. Så ved de at i gerne vil have besked hvis nogen skal dele ud, a der er særligt hensyn ved legeaftaler, men at det ikke er smitsomt, besværligt for dem eller andet. Desuden ved de så hvad det drejer sig om hvis deres egen børn spørger hvorfor jeres barn ikke må spise dit eller dat.

For nogen institutioner kan det være rart at have en huskeliste som kan hænges op på køleskabet eller lign. Så ingen glemmer de særlige hensyn der skal tages.

Det kan være en idé at have en kontaktbog, især i starten indtil pædagogerne har vænnet sig til det. Så kan man også få svaret på spørgsmål og holde styr på hvad der er blevet spist.

Nogen vælger at lave et dags-kost-ark, med alle de madvarer der er givet med hjemmefra. Så kan pædagogerne krydse af hvad der er blevet spist i løbet af dagen og tilføje det evt. fri frugt og grønt barnet har fået i løbet af dagen.

Har institutionen en kalender med fødselsdage og særlige lejligheder kan man spørge om man må tage en kopi, så glemmer man ikke at det er juleklippedag på onsdag og der skal pebernødder med og at Jonathan har fødselsdag den 15. og man skal huske at høre hvad han deler ud.

Kennedy instituttet har lavet en masse relevant materiale f.eks.

  • Legefolderen,
  • Ombytningslisten
  • Fri frugt- og grøntplakaterne

De fremsendes ved henvendelse.

Det kan være en fordel at have en særlig skuffe i køkken og fryser til f.eks. brød, boller, kage ,
kiks, knækbrød og pasta og lignende. Så kan personalet altid tage noget op, hvis der er en uforudset fejring eller udflugt. Hvis det ligger samlet, er det også nemmere for jer at overskue om der er noget der mangler og skal fyldes op. Husk at skrive navn på alt.

Husk også at have et lille depot af aminosyretilskuddet, i tilfælde af at det bliver glemt en dag eller barnet spilder det.

Forslag til madpakken

Frugtsalat, gulerodstænger, agurkestænger, tomater, æble og lignende og sandwich med yndlingspålægget: leverpostej og tomatpålæg fra urtekram. Pølsebrød, minipizza, pitabrød, pastasalat, majs på kolben, guacamole, rognguf, kiks, gulerodsboller.

 

Helle fortæller om at have et PKU-barn i en institution med madordning

Vi valgte børnehave (en integreret institution) ud fra et godt omdømme. Det var før PKU’en flyttede ind. Vores fordel har været, at vi kendte pædagoger, livets gang i institutionen, og de kendte os, inden Magnus startede, da storebror allerede gik i institutionen.

Da Magnus startede i vuggestue, fik vuggestue børnene mad (varm/kold) til frokost, hvor børnehave børnene havde madpakker med. Da madordningen trådte i kraft, blev Magnus frataget, men vi følger børnehavens madplan, så han får noget med, der ligner.

Ved vuggestue start havde vi lavet noget materiale, som vi brugte, da vi satte pædagogerne på stuen ind i diæten (vi har også brugt DVD’en om PKU som info materiale). Vi var ligeledes gæster på et personalemøde, hvor alle fik information om PKU. Det er dog meget få, der ved meget om PKU, men alle ved, at Magnus spiser sin egen mad, og at man ikke må give ham noget andet uden at checke kostplan eller aftale med ansvarlig pædagog.

Da Magnus startede, var en pædagog fast på Magnus’ måltider. Det var hende, der sørgede for, at han fik det han skulle. Hver dag har Magnus en kostplan med, hvor der står, hvad han har med, hvor meget og hvor meget phe der er i. Han har også noget ekstra mad med til de dage, hvor han ikke vil spise det, der er på menuen. Kostplanen er en slags dialog mellem os forældre og  pædagogerne. Det er ikke altid, at dén pædagog ,som var med til frokost ,er der ,når man henter, så her er der angivet, hvad der er spist, og hvad der evt. mangler. Det sikrer også, at hvis der er vikarer, at de har noget at gå ud fra. I starten ringede pædagogerne tit omkring frokost, hvis der var nogen tvivl om noget. Det var på vores opfordring, da det var rart for os og gav en tryghed for dem. Ret hurtigt, fik de dog en rytme i måltiderne og idag kører de det selv.

Alle de ting som kan tilpasses Magnus’ diæt er tilpasset. Dvs. at det frugt og grønt som serveres er noget Magnus kan tåle.

Vi sendte/sender et forældrebrev hjem til alle på stuen. Alle andre har i princippet ikke behov for at vide noget andet end hvis der skal laves en legeaftale. Vi har også informeret om PKU på et forældremøde på stuen. Det er blevet modtaget positivt.

Fødselsdage er altid en udfordring. Vi er efterhånden blevet gode til at matche det meste, men det tager tid at lave. Når vi får info om at de skal hjem til fødselsdagsfest, så hænger vi et brev op til forældrene hvor vi beder om info om hvad der serveres. Det kan være via SMS, telefonsamtale eller pr. email. Det lader ví være op til den enkelte familie. Som regel serveres der frokost, noget kage og sommetider en slikpose. Magnus får det hele med hjemmefra.

Om foråret når der er båluge, så laves der suppe – med ting som Magnus kan tåle, så han også kan smage. Der laves marshmallows, og her har vi fundet nogle hos Rema1000 som ikke indeholder så meget. Til jul får Magnus LP-pebernødder med ned i en dåse som han spiser af når de leger mus. Sidste år skulle der laves havregrynskugler – også det fandt vi ud af at matche så Magnus kunne trille sine egne LP-chokoladekugler. Børnehaven har investeret i en vægt som står dernede. På hylden har vi nogle LP-kiks, LP- knækbrød, LP-småkager, slik, frugtstænger. I fryseren har vi LP-kage, LP-boller og is til uforudsete ting.

Børnehaven har hængt KC frugt/grønt trafiklys plancherne op i køkkenet så det er klart hvad der er ok og hvad der skal vejes.