Lalandiatur November 2016

Lalandia tur 20-22. november 2015

Med udsigten til en hel weekend med andre PKU’er på min alder, tog jeg en fredag i november af sted mod Lalandia Billund. Det var dejligt at vide, at denne weekend vil være et pusterum fra den udfordring det er at være teenager med PKU, hvori spørgsmålene om den specielle mad og amino-tilskuddet fylder meget, sammen med den daglige kamp for at holde diæten.

Vi ankom i løbet af fredag eftermiddag/aften. Laura, som stod for turen, havde været i hytten siden torsdag, og gjort klar til at vi skulle komme. Da vi kom, blev der hilst på nye og gamle venner, grinet, lavet mad og spist slik. Efter at alle 15 PKU’ere var installeret i de 3 hytter vi havde, blev det tid til at komme i seng, for der ventede en dag med meget program på dagen efter.

Lørdag morgen tog vi i Aquadome efter at havde spist morgenmad. Nogen tog tidligt tilbage til vores hytter for at lave frokost, mens resten af os vandhunde, tog en ekstra dukkert.
Eftermiddagens program stod på bowling. Da vi var færdige med dette, blev nogle oppe i det store indendørs aktivitetscenter, nogen tog hjem i hytterne og hyggede, mens andre igen tog med ned i Billund by for at handle ind til aftensmaden.
Vi hyggede om at lave aftensmaden sammen. Da vi var ude og handle, fandt vi noget frit peberkage dej fra Fria, som vi bagte dejlige småkager af om aftenen.
Resten af aftenen gik, ligesom den foregående, med spil, hygge, snak og udveksling af mere eller mindre sjove historier om det at have PKU.

Søndag morgen stod vi op og pakkede sammen for at tage hjem igen. Der var en smule tvivl om, hvorvidt det var muligt at komme til Sjælland, da det der havde sneet hele natten, mens vi i Billund kun havde fået få centimeter. Alle kom dog sikkert hjem igen, godt trætte efter en god weekend.

Når jeg kommer hjem fra sådan en weekend, indser jeg, hvor heldig jeg er at have muligheden for at mødes med andre, der står i samme situation som mig. Det er rigtig godt, i korte glimt som denne weekend, at mærke at man ikke er den eneste, der står midt i kampen, ung og PKU’er. Det giver mod og energi til at fortsætte kampen i hverdagen, når man ved at man ikke er alene.

- Skrevet af Sidsel Borum Poulsen