Mindeord over Dr. Med. Flemming Güttler

Mindeord over Dr. Med. Flemming Güttler, Kennedy Centeret, Glostrup.

 

Det var med sorg jeg modtog meddelelsen om, at prof. Dr. Med. Flemming Güttler døde den 30. dec. 2015 i en alder af 81 år.

 

Et fint og varmt, engageret og dygtigt menneske er gået bort.

 

Kennedy Inst. (KI) startede sit virke som behandlingssted for de danske patienter med PKU i 1967 med Erik Wamberg som ledende overlæge for Bohuset. Allerede i 1968 blev Flemming tilknyttet den biokemiske afdeling – først som forsker, siden som leder af afdelingen for arvelige stofskiftesygdomme og molekylær genetik. Efter sin pensionering i 2003 forblev Flemming ansat på KI – nu som konsulent.

 

Med sit engagement i PKU-problematikken blev Flemming straks mangeårigt medlem af bestyrelsen for den danske PKU forældreforening samt Danmarks videnskabelige repræsentant i den europæiske forening ESPKU. Her var han aktiv formand for det videnskabelige rådgivende udvalg fra 1988 til 2000.

 

Flemming fik for alvor sat KI på verdenskortet med sin internationale anerkendte forskning. Ikke mindst blev han kendt for sine mutationsanalyser af PKU-patienter for at kunne fastslå sværhedsgraden af PKU-sygdommen. Flemming inviteredes ofte til udlandet som foredragsholder og deltager i forskellige forskerseminarer. Ligeledes skrev han videnskabelige indlæg til diverse tidsskrifter.

 

Straks jeg kom til behandling på KI med min ældste Pkuér Jens Chr i 1971 blev jeg bekendt med Flemming. Efter at have talt med overlægen Erik Wamberg og diætisten Ingrid Mikkelsen, endte jeg gerne på Flemmings kontor til en snak om den seneste forskning af PKU, om dens hyppighed og udbredelse i verden. Det var spændende stof for mig.

Ofte kunne jeg ikke finde Flemming på kontoret for bare papirdynger, der bare hobede sig op overalt på reoler og sågar på hans skrivebord. Flemming sagde derom, at han selv vidste nøjagtigt hvad papirdyngerne indeholdt, og hvor han kunne gå hen for at finde netop et aktuelt stykke papir. Endog sekretæren måtte ikke flytte om på noget på kontoret.

 

Snart kom jeg til at sidde i bestyrelsen for PKU-foreningen med Flemming – først som menigt medlem siden som formand. Dengang holdt vi møderne på skift hos os selv privat over en dag – med fælleshygge, spisning og små oplevelser. Jeg husker Flemming til møderne kunne ”multitaske”. Han havde ofte gang i flere referater, tidsskrifter og andet stof samtidig med han lavede et seriøst arbejde for PKU-foreningen. Efter sådant et møde kunne vi tage hen på en restaurant for at slutte med en øl. Da lærte jeg Flemming at kende som en humoristisk og rar person.

Flemming var interesseret i det danske landskab – både historisk og geografisk. Engang under et møde hos mig i Vestjylland kørte vi en tur ind over heden herude og talte om både istidens landsskabsformer og stenalderens værktøj. Landskabet i Thy med dets mange gravhøje beundrede Flemming meget.

 

Ofte rejste jeg med Flemming og hans kone Ellen til et ESPKU-møde i udlandet. Jeg kunne fornemme den respekt, der stod omkring Flemming fra de andre landes professionelle repræsentanter. Alligevel havde Flemming i spisepauserne øje for os danske deltagere. Jeg mindes med glæde, hvordan han fordybede sig i en samtale med min dengang store teenagerdreng Jens Chr – vel vidende, at der stod flere lærde folk og trippede, for at stille ham et spørgsmål. På sådanne rejser syntes vores Pkuér at det var sejt gået af Flemming, at han hver morgen mødte tidligt op i hotellets kolde poolvand til en omgang morgenbadning – med en stram badehætte på!! Flemming var morgenbader derhjemme ved Rungsteds kyst.

 

Mine tanker går nu til Flemmings familie. Ære være Flemmings minde.

 

Med venlig hilsen Gunver Hald, Tim. Mor til to velbehandlede med PKU – Jens Chr og Morten (1971 – 1979)